Trykkerdammen

Navngivet af Helsingør Byråd i 1924.

I området syd for Helsingør lå flere damme til forsyning af Helsingør med fersk vand. Først lå Trykkerdammen, derefter Store og Lille Sidseldam samt Store og Lille Stubbedam.

I 1576 havde kongen bestilt et springvand hos en bronzestøber i Nürnberg, Georg Labenwolf, der ikke just var hurtig i vendingen. Først syv år senere kom han til Helsingør for at opstille sit værk i den sekskantede stenkumme, som kongens stenhugger allerede havde lavet og opstillet i slotsgården.

Det var disse kongelige fontæneanlæg, der skabte behov for en sikker og kontinuerlig forsyning af vand. Frederik den Anden lod derfor lægge kilometervis af vandledninger fra de mange højtliggende damme ned til byen; vandledninger der bestod af udhulede træstammer - »rendetræer« - af pommersk og skånsk fyr, forbundet med hinanden ved bøsninger af bly og jern. Man har ved forskellige anlægsarbejder i nyere tid fundet rester af disse, åbenbart næsten uforgængelige, vandrør, og Bymuseet har da også nogle eksemplarer i samlingen.

Den primære vandforsyning kom fra Trykkerdammen og Stubbedammene syd for byen, og ledningen fra disse førtes ind i byen via Svingelport, hvor stikledninger var ført hen til de velhavende købmænds gårde – og altså frem for alt til Kronborg! Historien om Helsingørs vandforsyning er lang og interessant, men her skal det blot nævnes, at den fra at være et offentligt/kongeligt anliggende, blev privatiseret i slutningen af 1600-årene i form af »Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer«.

I 2010 fandt man, i forbindelse med udgravningen til det nye Søfartsmuseum på værftsområdet, endnu et stykke af Frederik den Andens vandledning.